GRAVSTEN PÅ DEN GL.KIRKEGÅRD

 

Kirkegården er stedet for minder – for mulighed for at være stille hos vores afdøde – at være det i få eller mange år.

Efter mange år – måske også fredningstidens udløb, så fjernes gravsten med mindre andet er aftalt med de pårørende. Gravsten kan blive stående som en form for historisk arv.k

 

Nu er der fjernet en stor del af de meget gamle gravsten.

Den historiske arv er blevet berørt – byens borgere har måske haft en gravsten, som de ofte så på, når de alligevel var på kirkegården. At se en gravsten er god anledning til at mindes. Der er dog ikke nogen gravsten, som skal bevares for eftertiden med mindre et helt særligt minde gør sig gældende f.eks. gravstenen for byens kunstner Johannes Larsen med familie.

 

Der er igennem rigtig mange år ikke renoveret på gl. Kirkegård i form af at fjerne gravsten, som ikke mere havde nogen slægtsmæssig tilknytning.

En række gamle gravsten – de fleste af dem der er fjernet - stod langs kirkegårdsmuren, og var dermed ikke mere tilknyttet pårørende.


Vedr. beslutning om fjernelse af gravsten har Kerteminde museum medvirket sammen med kirkegårdsudvalget og derfra har kriterierne for bevarelse af gravsten været

-          Kendte personer i Kerteminde f.eks. familien Krag (Amandas familie).

-          Gravsten som havde særligt udseende f.eks. som en bog.

-          Gravsten som fortalte hvilket fag afdøde havde varetaget f.eks, trikotagehandler eller landsretssagfører.


En række af de gamle gravsten var ikke sikret. Det må ikke være til fare for mennesker, at færdes på kirkegården. Derfor må gravsten ikke kunne rokkes.

Mange af de gamle gravsten stod ikke fast og nogle havde en løs plade sat på en cementblok.


Det skal anføres, at mange af de gravsten, som nu står tilbage er i dårlig tilstand, så teksten ikke kan læses. Det ændres der ikke på, men gravstenen har fortsat en værdi.


Det der nu er seværdigt er rækken af bevarede gravsten, som er placeret langs kirkegårdsmuren til højre for hovedindgangen.


Håber at der fremover er glæde over den historiske arv, som fortsat er bevaret.

Lisbeth Aavang Jensen, tidl. formand for kirkgårdsudvalget.